Simon Milfred
Kunstner og online galleri
Publiceret og senest opdateret
Mit navn er Simon Milfred. Jeg er en hobbykunstner bosat i Varde, som skaber fysiske, håndlavede malerier uden brug af generativ AI. Værkerne fremviser jeg her i mit online galleri med en unik mulighed for at afprøve dem både alenestående og sammen, med forskellige rammer og på forskellige baggrunde, hvilket jeg selv synes er rimelig sejt.
Læs mere om mig på siden om Simon Milfred eller besøg min personlige (omend gamle og ikke så opdaterede) hjemmeside simonmilfred.dk
Tryk på knappen nedenfor for at starte din rejse gennem mit interaktive galleri fra et tilfældigt sted.
God fornøjelse!
Du kan også gå direkte til et bestemt værk. Alle mine værker er oplistet herunder i alfabetisk rækkefølge:
- Ansigt i gulvtæppe, Et ansigt skjult i et gulvtæppets folder og skrammer – et stille, overraskende møde mellem det hverdagslige og det menneskelige.
- Ansigt i mad, Et ansigt der træder frem i madens former og farver – humoristisk og skarp observation af det nære.
- Den faldne engel, En 5-øjet, mystisk, falden engel der gemmer sig i mørket, med lysende øjne og sylespidse tænder.
- Gylden himmel, Himmelbillede badet i et gyldent skær med en hyldest skjult i formerne.
- Halloween Græskar, En lysende, gul måne våger over en råtmalet græskarmark med lysende, udskårne græskar.
- Himmelhval, Motiv med himmel og bevægelse i et roligt, drømmende udtryk.
- Himmelslange, En slange snoer sig i skyerne i et drømmende udtryk.
- Lille Tut, Et lille, muntert og egyptisk-inspireret motiv med umiddelbar charme og en let fortælling.
- Loxodonta Caelestis, En svævende engel kaster hovedet tilbage i skikkelsen af en majestætisk elefant.
- Nytår, Mørkt men farverigt maleri med nytårsstemning og lys i kompositionen.
- Omsorgsfuld engel, En 5-øjet, mystisk engel der ser ned fra lyset med kærlige og omsorgsfulde øjne.
- Påskeklip, Motiv inspireret af påskeklip med grafiske former og påskefarver.
- Regndråber, Regndråber som løber ned ad et vindue, i et roligt udtryk, hvor vand har været redskab lige så vel som motiv.
- Rough Soil, Rå moder jord i tykke, strukturerede lag – et udtryksfuldt landskab og portræt der mærkes lige så meget som det ses.
- Skorstensskyer 1, Himmelbillede med bløde skyer badet i lyset fra tidlig solnedgang, inspireret af syn fra vestkysten.
- Skorstensskyer 2, Atmosfærisk motiv med røgen fra en skorsten som bevæger sig til himmels inspireret af syn fra vestkysten.
- Spild intet 2, En påmindelse om ressourcer og opmærksomhed – enkelt i udtryk, tungt i betydning.
- Spild intet 1, En påmindelse om ressourcer og opmærksomhed – enkelt i udtryk, tungt i betydning.
- Tårer i negativ, Et grædende ansigt i sorg der opfattes som lysmønstre og former i negativt rum.
Besøg også min Instagram-profil, smil.i.fred , for at se endnu flere af mine værker, og for at se med bag kulisserne og følge mine nyeste projekter.
Mange af malerierne på siden kan købes og afhentes lokalt hos mig i Varde efter aftale, hvor jeg bor i gåafstand fra både Museum Frello , kunsthaven Varde Garten og KunstLab Varde. Alternativt kan afhentning af mindre malerier også lade sig gøre i Vejle, hvor jeg har arbejdsplads lige ved Spinderihallerne hos virksomheden Limbo , som heller ikke er alt for langt fra Vejle Kunstmuseum . Uanset om du opsøger mig i Varde eller Vejle, er der altså gode muligheder for en inspirationspromenade i kunstneriske omgivelser.
Jeg har skrevet lidt om kunstmulighederne i Varde på siden Kunst i Varde.
Jeg kan godt lide at benytte forskellige materialer til mine malerier, både akryl, olie, gouache, bladguld og meget andet. Motiverne og min tilgang er inspireret af verden omkring mig og min daglige gang. Læs mere om mig.
Tryk på knappen nedenfor for at starte din rejse gennem mit interaktive galleri fra et tilfældigt sted.
God fornøjelse!